Generelle vilkår for deltagelse i konkurrencer hos BR
Disse generelle konkurrencevilkår gælder, medmindre andet er specifikt beskrevet i BRs konkrete konkurrencer.
BR-konkurrencer er arrangeret af Salling Group A/S, CVR 35954716, Rosbjergvej 33, Årslev, 8220 Brabrand (herefter ”BR”).
I de fleste BR-konkurrencer skal man være over 18 år for at kunne deltage. Børn kan derfor kun deltage med deres forældre. BR forbeholder sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år.
Med mindre andet er tilkendegivet, er deltagelsen gratis, og hver person kan kun deltage én gang. Forsøg på snyd og brug af falsk navn og adresse vil medføre udelukkelse fra konkurrencen.
Konkurrencer har til formål at markedsføre BR/Salling Group A/S og at være underholdende. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod BR.
Præstationer i forbindelse med deltagelse i en konkurrence er BRs ejendom og må ikke overgives til tredje part med mindre andet er aftalt.
Alle konkurrencevindere kontaktes direkte. BR forbeholder sig ret til at offentliggøre navn og by på vinderen af en konkurrence eller event på såvel BR.dk som andre medier, som BR anvender. Dog oplyses der kun vindere på konkurrence med 10 vindere eller færre.
Præmier, der ikke er afhentet 3 uger efter de er vundet, forbliver BRs ejendom. I forbindelse med afhentning af præmier kan BR kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation som pas eller kørekort.
Ansatte i Salling Group og deres husstande må ikke deltage i konkurrencer. Vi forbeholder os retten til at trække eventuelle præmier tilbage, hvis dette opdages. Ansatte hos samarbejdspartnere og dens husstand må heller ikke deltage i konkurrencer, hvor samarbejdspartneren er sponsor.
Tilmeldinger modtaget efter sidste tilmeldingsfrist vil ikke komme i betragtning. Det er alene BR, der afgør om en tilmelding, er modtaget rettidigt og kan godkendes. I en konkurrence, hvor deltageren efterfølgende skal indgå i en rækkefølge, forbeholder BR sig ret til at afgøre, hvilket nummer deltageren skal have.
Det er deltagerens eget ansvar, at tilmeldingen kommer rettidigt frem. BR kan ikke holdes ansvarlig for problemer med tilmeldingen, hvad enten det sker på internettet, i varehusene, pr. telefon, e-mail, post etc.
BR kan bestemme, at deltagelse i en konkurrence alene kan begrænses til en bestemt form for tilmelding eller i et begrænset fora som f.eks. BR.dk, kupon i katalog eller butikken, Facebook etc.
Konkurrencedeltagere accepterer, at BR må eksponere navn og by på BRs platforme. Deltagerne accepterer, at ens navn vil kunne blive brugt i forbindelse med promovering, og at dette sker uden nogen som helst form for vederlag.
Gevinster kan ikke ombyttes til kontanter og er ikke omfattet af reklamationsretten. En gevinst vil ikke blive udleveret til en vinder i fald, at personen i besiddelse af gevinsten vil overtræde lovgivningen.
BR forbeholder sig ret til at afslutte konkurrencer uden forudgående varsel. BRs afgørelse i forbindelse med konkurrencer er endelig.
Evt. klager over konkurrencer skal rettes til BRs Kundesupport her.
Privatlivspolitik gældende ved konkurrence i butik
Denne privatlivspolitik dækker over vores behandling af dine personoplysninger, når du deltager i en konkurrence ved at udfylde en kupon, indleverer en tegning eller lignende i vores fysiske butikker.
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Deltagelse i konkurrence, herunder udtrækning af og henvendelse til vinder(ne)
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Vores legitime interesse i behandle dine oplysninger for at du kan deltage i konkurrencen og modtage præmien, såfremt du vinder, databeskyttelsesforordningens artikel 6(f)
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Almindelige personoplysninger i form af navn og kontaktoplysninger herunder mail og tlf.nr.
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Vores samarbejdspartner i form af leverandører og underleverandører af varer og tjenesteydelser som led i konkurrencen, fx leverandører af konkurrencepræmier
Vi opbevarer dine personoplysninger indtil vinder(ne) er fundet og konkurrencen er afsluttet, hvorefter oplysningerne slettes.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os her https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Bemærk, at hvis du beder om at blive slettet, har du ikke længere mulighed for at deltage i konkurrencen.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Bemærk, at hvis du beder os om at begrænse behandlingen af dine oplysninger, kan det medføre, at du ikke længere har mulighed for at deltage i konkurrencen.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Kontakt kundeservice
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os ved at klikke på den røde knap under denne artikel.